Oversigt		Gamma Ray Burst GRB 030329, af Johan Fynbo. AstroGym kom først på gaden omtrent samtidigt med det store gennembrud i udforskningen af de såkaldte Gamma-glimt. I et af de første AstroNyt fortalte Steen Hannestad om Gamma-glimtene. Siden da er vi blevet meget klogere om, hvad det er for fænomener i universet, der giver anledning til de fantastisk energirige eksplosioner som gamma-glimt er udtryk for. Gamma-glimt illustrerer derfor på glimrende vis, hvordan forskning driver vores forståelse af verden fremad. Dette AstroNyt handler om et nyt Gamma-glimt, der blev detekteret af instrumeter ombord på den amerikanske Hete-2 satelit 29. Marts kl. 12:37:14.67 dansk tid. Glimtet var utroligt kraftigt (bemærk at vagt-astronomen på Hete-2 teamet har noteret "monster GRB" for dette glimt). Det var faktisk så kraftigt, at det kortvarigt ændrede ionisationsgraden i den øvre del af ionosfæren og dermed påvirkede radiokommunikationen. Det er ret imponerende, givet, som det senere viste sig, at burstet skete 2650 millioner lysår fra jorden. Den optiske efterglød blev detekteret omkring en time efter burstet uafhængigt af to forskerhold, ét fra Australien og ét fra Japan. Den optiske efterglød var ekstremt lysstærk, omkring 12. størrelsesklasse, hvilket man snildt kan se med en god amatørkikkert. Og faktisk blev denne efterglød observeret visuelt, d.v.s. gennem et okular i en amatørkikkert i Finland. Selvom glimtet skete på den nordlige himmel i Løven kunne det alligevel observeres fra det Europæiske Very Large Telescope, og et spektrum herfra viste, at rødforskydningen for gamma-glimtet var z=0.1685. Det svarer til en afstand på 2650 millioner lysår, hvilket lyder af og er meget, men det er faktisk det nærmeste rigtige gamma-glimt, der nogensinde er blevet lokaliseret. Dette faktum fik alle forskere i GRB-branchen rigtigt op af stolene, fordi denne relativt lille afstand gav en unik chance for at finde ud af, hvad det var, der producerede denne voldsomme eksplosion. I det seneste nummer af tidskriftet Nature (19. juni) beskrives frugten af indsatsen fra det Europæiske GRACE team. Skandinaviske astronomer både fra København (Jens Hjorth - artiklens førsteforfatter -, Kristian Pedersen, Holger Pedersen), Stockholm (Jesper Sollerman), Island (Páll Jakobsson), Århus (undertegnede) og ESO (Palle Møller) bidrog centralt til dette arbejde, så det er også en fin historie for Skandinavisk astronomi. Det vi fandt ud af var, at den begivenhed, der producerede gamma-glimtet også producerede en utrolig kraftig supernova - en såkaldt hypernova. Svaret kom fra spektra taget af den optiske efterglød i ugerne efter glimtet. Figuren viser spektra taget med det Europæiske Very Large Telescope i løbet af april og maj. Hypernovaen manifesterer sig som de kraftige "bumps" som dominerer spektret mere og mere. Den stiplede linie forneden viser spektret af en kendt hypernova, kaldet SN1998bw, og overensstemmelsen er virkelig forbløffende. Dette betyder, at gamma-glimtet i dette tilfælde blev produceret som en del af en massiv (formodentlig mere en 10 gange solens masse) stjernes endeligt. Ekspansionshastigheden i ejecta i supernovaen var meget høj, godt 30.000 km/s eller omkring 10% af lysets hastighed. Selve gamma-glimtet blev dannet fordi en lille del af ejecta, mindre end Jupiters masse er nok, af endnu ikke fuldt forståede årsager, blev udsendt i en jet med superrelativistisk hastighed - måske 99.99% af lysets hastighed. Endvidere skete eksplosionen i en metalfattig dværg-galakse meget lig de Magellanske skyer, der er vore nærmeste naboer i den galaktiske baghave. Dette, sammenholdt med andre indicier vi har fået de seneste par år, tyder på, at gamma-glimt fortrinsvis dannes af metalfattige stjerner. Forklaringen herpå er formodentlig, at metalfattige stjerner har lettere ved at blive meget massive end metal-rige stjerner. Til december i år opsendes en ny satelit, kaldet Swift, som vil hjælpe os med at lokalisere flere gamma-glimt endnu tidligere i deres udvikling end nu. Derfor forventer vi at komme til at lære endnu mere om gamma-glimtene de kommende år. Men med GRB 030329 er en vigtig brik faldet på plads i puslespillet : gamma-glimt laves ved (visse) massive stjernes voldsomme endeligt. Stay tuned.		Tidligere AstroNyt artikler om gamma-glimt: Maj 1998, Februar 1999 Links til forskellige steder om GRB030329 NASA pressemeddelse, ESO pressemeddelelse, NBI pressemeddelelse, rummet.dk
		Om AstroGym - AstroNyt - Spørg Stella - Fynbos Klumme - Projekter - Kontakt